Afdelingsleder til indskolingen på Stjernevejskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Stjernevejskolen søger leder til indskolingen pr. 1. november 2023.

Vi søger en indskolingsleder, med et positivt, anerkendende og inkluderende menneskesyn. Én der brænder for at gå forrest i skoleudviklingen og fritidspædagogikken for vores mindste elever.

Er du nærværende, engageret og har naturlig autoritet? Så er du måske vores kommende indskolingsleder og på sigt også leder af almen SFO.

Som leder af indskolingen er du tæt på medarbejdere, elever og forældre, og du skal sikre og udvikle et godt arbejds- og læringsmiljø

Vi søger en leder, som brænder for det pædagogiske og inkluderende arbejde. Vi har brug for dig, der har ambitioner om, at alle børn i både skole og SFO skal opleve et miljø, hvor de lærer, trives og får oplevelsen af at være en del af et fællesskab.

I mødet og samarbejdet med forældrene er vi fokuserede på, at ordentlighed og respekt er udgangspunktet i dialogen om børnenes faglige og sociale trivsel og udvikling. Du skal kunne og ville bidrage til dette arbejde.

Der er brug for en tydelig mødeleder der har erfaring med at facilitere og lede møder mellem personale, forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Vi har et dygtigt personale, der ser muligheder for børnene og tænker ud af boksen, når der er brug for det. Dette kræver en leder, som kan vise vej og skabe følgeskab blandt de mennesker, du omgiver dig med.

Vi arbejder aktivt med at udvikle og tilpasse vores mellemform til den elevgruppe vi har. En væsentlig del af din ledelsestid vil være i samarbejdet med vores AKT vejleder og ressourcepersoner i udvikling af vores mellemformer, så den tilgodeser elevgruppen både i skole og SFO.

Ledelsen består, ud over dig, af skoleleder, viceskoleleder, 2 afdelingsledere (udskoling og centerklasserne) samt SFO leder. Herudover har vi 2 sekretærer og en teknisk serviceleder.

Du vil indgå i et ledelsesteam, der er åben for idéer og muligheder til at understøtte og videreudvikle skolens pædagogiske arbejde.

Som en del af vores team har vi brug for, at du har en åben og humoristisk tilgang til dine kollegaer, hvor tempoet ofte er højt, og hvor vi forventer, at vi i fællesskab løser opgaver og udfordringer. I teamet arbejder vi meget tæt, hvorfor der ofte opstår en uformel tone, som giver energi til at løfte i fælles ånd.

Nogle opgaver vil være naturlige ift. afdelingen, andre fordeler vi efter kompetencer og interesser. Grundlæggende samarbejder vi om ledelsesopgaven, hvor vi i fællesskab løser opgaver og udfordringer.

Du skal være dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale, samt tænke ledelse som et håndværk, hvor du med dine faglige og personlige kompetencer vil komme med input og løsninger til udvikling af skole og SFO.

Din profil

  • Er lærer eller pædagoguddannet
  • Forstår at omsætte pædagogiske visioner til praksis ved at gå forrest og vise retning
  • Har erfaring med inklusion og evt. mellemformer
  • Har erfaring eller ser muligheder for samspillet mellem skolefritidsordning og skole.
  • Har fokus på kerneopgaven, og sikrer, at alle forfølger de fælles mål
  • Har en god dømmekraft, er robust og ved, hvornår du har behov for hjælp og sparring
  • Har en åben, nærværende og anerkendende tilgang til medarbejdere, børn og forældre, og som tror på, at inddragelse og medansvar giver de bedste resultater
  • Fungerer i en hektisk og omskiftelig hverdag
  • Er en engageret og tillidsskabende leder

Derfor skal du vælge os

  • Fokus på høj faglighed og udvikling i alle skolens afdelinger
  • Gode fysiske rammer inde såvel som ude med god plads til bevægelse og leg
  • Tæt samarbejde med distrikt børnehaver ifht. brobygning og tidlig indsats
  • Et inkluderende undervisningsmiljø med plads til alle
  • En samarbejdskultur præget af godt humør
  • Dygtige, engagerede og humoristiske kolleger
  • En forældregruppe og skolebestyrelse, der bakker op omkring skolen og dens værdier
  • Vi arbejder ud fra PLF
  • Gode samarbejds- og sparingsmuligheder i netværk for indskoling og SFO i kommunen

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sabina Marquard Madsen eller viceskoleleder Lone Gammelgaard Krag

Sabina: mobil 24758520 eller mail Sabina.madsen@hedensted.dk

Lone: mobil 21829511 eller mail Lone.Krag@hedensted.dk

Vi anbefaler, at du laver aftale om besøg på skolen.

Yderligere oplysninger om skolen finder du på www.stjernevejskolen.aula.dk

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning inkl. CV og relevante uddannelsesbeviser sendes over jobportalen på Hedensted kommunes hjemmeside.

Ansøgning skal være os i hænde senest fredag den 15. september kl.12

  1. samtale vil blive afholdt d. 19. september fra kl. 16
  2. samtale vil blive afholdt d. 25. september fra kl. 15

Om os

Stjernevejskolen er en folkeskole med ca. 500 elever i 0.-9. kl., en SFO med ca. 140 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen.
Stjernevejskolen har også en centerafdeling med ca. 80 visiterede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed således, at de bliver parate til uddannelse eller job.

Vi arbejder målrettet på at bringe ressourcer, vejledere og indsatser bedst muligt i spil, så vi "rammer" så mange børn som muligt. Det er vigtigt for os, at alle elever får udbytte af undervisningen, både de elever der er fagligt udfordret og de elever der er fagligt stærke - de skal også udfordres.

Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangs-teammøder hver uge.

Vi er en tydelig og engeret ledelse, der arbejder på at skolen er et godt sted at være og lære for både voksne og børn.

Vi har en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMjU4MzQuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892795

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet