Dansklærer til indskolingen på Hældagerskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


SAMMEN ER VI BEDRE!
Så kort kan det siges. På Hældagerskolen er vores slogan ikke bare noget, der står på brevpapiret. For vi tror på, at vi lykkes bedre med at skabe læring og trivsel for eleverne, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne.
Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.
 Om jobbet
Vi søger en ny dansklærer til vores skønne børn på 1.årgang, der sammen med de dygtige voksne i årgangsteamet glæder sig til at byde dig velkommen.
Skemaet indebærer dansk, kristendom, engelsk, billedkunst og holdtimer på 1.årgang. Kan du også svinge guitaren eller spille klaver, så fuglene synger, er det kun en fordel men ikke et must, og vi vil rigtig gerne høre fra dig, selv om din faglige profil ikke helt matcher de nævnte fag.
 Vi forventer, at du

  • Brænder for danskfaget og det arbejde, der ligger i at skabe god trivsel og læring blandt alle børn.
  • Har et anerkendende børnesyn og mener, at alle børn gør det bedste, de kan.
  • Er en tydelig klasserumsleder, der ser et stærkt relationsarbejde som nøglen til elevernes læring.
  • Formår at samarbejde med dit team og forældrene om elevernes læring og trivsel. Du ser samarbejde som en merværdi i dit arbejde, og du kan lide at udvikle dig i samspil med andre.
  • Evner at grine, reflektere og sprede arbejdsglæde.
 Om os
  • Hældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med 790 elever og 110 medarbejdere. Skolen er tre- firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 350 elever.
  • Skolen har meget gode fysiske rammer med idrætshal og skoven som nabo.
 Vi tilbyder dig
Ansættelse på en skole i god udvikling, hvor der både er engagement og vilje til at lave den bedst mulige skole for børnene og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne. Vi har gode arbejdsforhold med fast arbejdsplads sammen med dit team, og du vil som nyansat få tilknyttet en mentor. Som personale har man mulighed for at købe frokost, og vi har på skolen et fantastisk trivselsudvalg, som arrangerer sociale begivenheder for at værne om personalets fællesskab.
Vi har desuden en engageret og positiv forældrekreds, som vi ser som en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2023.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senst onsdag 21. juni 2023. Samtaler holdes mandag den 26. juni 2023.
 Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Gotlieb Aggerholm, som gerne fortæller yderligere og laver en evt. rundvisning. Hun kan kontaktes på e-mail legag@vejle.dk eller på tlf. 2371 1381.
Du kan også  læse og se mere om os på https://haeldagerskolen.aula.dk/
 Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest i forbindelse med ansættelser.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d70bb4ef)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Nørremarksvej, 7120 Vejle Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d70bb4ef&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet