Hedensted kommune søger skoleleder til Daugård Skole pr. 1. november 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Skoleleder søges til Daugård Skole/Kids Zone Daugård - ambitiøs på trivsel og læring, og hvor alle - store som små - udviser engagement i et forpligtende fællesskab.

Daugård skole er ikke en helt traditionel folkeskole. Med afsæt i fælles ledelse/ fælles bestyrelse tager vi hånd om alle børn fra 1 - 12 år i Kids Zone Daugård. Vi har 106 elever i skolen, hvoraf de 56 elever går i SFO og der er 65 børn i vuggestue/børnehave. Skoleleder og dagtilbudsleder har et tæt samarbejde omkring Kids Zone Daugård i dagligdagen. Hos os er stærke fællesskaber noget som afspejles i hverdagen - både på børne- og voksenniveau. Vi har, så længe vi kan huske, haft rullende skolestart, som giver det enkelte barn en tryg overgang til skolelivet. Hos os går høj faglighed hånd i hånd med et forpligtende fællesskab og fokus på dannelse til livsduelige borgere. Fællesskaberne vedligeholdes og styrkes bl.a. gennem ugentlig morgensamling, aktivitetsdage med aldersintegrerede børnegruppe, fælles lejrskole for alle skolens elever og forældre arbejdsdage. Skolen indgår i et konstruktivt samarbejde med byens foreningsliv.

På Daugaard Skole er medarbejdertrivslen høj for - udtrykt således af en medarbejder: "Alle arbejder hårdt fordi vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har frihed til at planlægge vores arbejde - herunder den individuelle forberedelse."

På Daugaard Skole er døren altid åben for en dialog med skolelederen for elever, medarbejdere eller forældre, der har brug for at drøfte noget vigtigt.

Daugaard Skole indgår i et velfungerende samarbejde mellem Læring i skolen og Hedensted Kommunes øvrige 20 folkeskoler.

Er du optaget af børns udvikling fra 0 - 12 år, og ser du fordelene i at være organiseret som fælles ledelse

Er det vigtigt for dig at skabe gode resultater i forhold til børnenes læring, trivsel og dannelse?

Vil du engagere dig i en landsbyskole, der indgår i et tæt samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, lokalråd og foreninger?

Er relationskompetence en styrke hos dig, og er du god til at kommunikere med alle i og omkring en skole?

Hvis du kan genkende dig selv i overstående, så læs gerne videre med henblik på at søge den ledige skolelederstilling på Daugård Skole.

Din profil

Vi søger en leder der:

  • kan balancere ledelsesopgaven mellem økonomistyring/administration og det at være synlig og tilgængelig i dagligdagen med blik for både elevers og ansattes behov for nærvær, dialog og sparring.
  • har visioner for udvikling af folkeskolen og handlekraft til at realisere disse med afsæt i en involverende tilgang.
  • er et fyrtårn som medarbejderne kan navigere efter og regne med.
  • bevarer overblikket i pressede situationer og via en god konfliktforståelse tackler vigtige opgaver hensigtsmæssigt.
  • kan sikre at Daugård Skole forbliver det naturlige valg for skoledistriktets børn.
  • er indstillet på at varetage undervisningsopgaver.
  • er læreruddannet - gerne med relevant ledelsesuddannelse, eller er villig til at erhverve en sådan.

Efter ansættelse vil den nye skoleleder via vores onboardingplan blive introduceret til en række centrale støttefunktioner i forhold til økonomi, IT, løn, personalejura, pædagogisk sparring og udvikling. En skolelederkollega vil blive tilknyttet som mentor de først to år.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der tilstræbes ansættelse på kontraktvilkår.

Hvis du vil vide mere

Spørgsmål - eller gerne aftale om besøg på skolen

  • Dagtilbudsleder, Lisbeth Østergård - tlf. 22803653
  • Skolebestyrelsesformand, Lone Grarup - tlf. 22337875

Yderligere oplysninger kan findes på www.Daugård-skole.dk eller ved henvendelse til skolechef, Finn Gatten på tlf. 30582444.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 11. september 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes den tirsdag den 19. august 2023 og torsdag den 28. august 2023. Mellem første og anden samtale indhentes referencer, der gives en planlægningsopgave og kandidaterne vil blive testet af Hedensted kommunes HR-afdeling.

Mangler du informationer omkring jobbet?
Så fortæl os det ved at klikke her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNjAzNjkuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet