Fra mandag den 17. juni til torsdag den 20. juni spærrer Vejdirektoratet den nordgående frakørsel ved <58> Hedensted på E45 Østjyske Motorvej mellem klokken 19:00 og 06:00. Spærringen skyldes arbejdet med at udvide motorvejen med et 3. spor.
Vejdirektoratet er i gang med at udvide E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg med et 3. spor. I den forbindelse skal de store til- og frakørselsramper langs strækningen også udbygges.
Som optakt til udbygningen af <58> Hedensted skal en af ramperne forstærkes, så trafikken kan omlægges.
Det betyder, at den nordgående frakørsel vil være spærret i aften- og nattetimerne fra mandag den 17. juni til torsdag den 20. juni.
Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet spærrer for frakørsel <58> Hedensted i nordgående retning på E45 mellem klokken 19:00 og 06:00 på følgende fire dage:
- Mandag den 17. juni
- Tirsdag den 18. juni
- Onsdag den 19. juni
- Torsdag den 20. juni
Trafikanter må i perioden benytte andre afkørsler. Der vil være skiltet for spærring.