Social- eller sundhedsfaglig nattevagt søges til botilbuddet Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en social- eller sundhedsfaglig uddannelse? Brænder du for at gøre en forskel for voksne med psyko-sociale problemstillinger? Vil du biddrage til et stærkt samarbejde inden for en højt specialiseret indsats, og prioriterer du at skabe ro og tryghed for borgerne? Trives du med at arbejde i vågen nattevagt? Så er du måske vores nye kollega. 

Hos Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO), søger vi lige nu en samarbejdsstærk social- eller sundhedsfaglig medarbejder ved botilbud Sønderparken, som vægter faglighed og kvalitet højt, og som vil være med til at sikre kvaliteten af vores kerneopgave, som handler om borgeren. Som medarbejder på Sønderparken vil du blive en del af en veluddannet og tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor der bliver prioriteret tid til fordybelse til den enkelte borger.

Vi tilbyder:  

  • En arbejdsplads med fokus på faglig- og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel. 
  • Grundig introduktionsprogram, prioritering af faste temadage og mentorordning. 
  • Kompetente og imødekommende kollegaer.
  • Sparring og tværfagligt samarbejde med dine kollegaer.
  • Kompetenceudvikling gennem vores fagpilot, så vi sammen sikrer kerneopgaven.

Vi søger en kollega der:

  • Kommer med en social- eller sundhedsfaglig baggrund som f.eks. fysioterapeut, sygeplejerske, sosu-assistent, ergoterapeut eller pædagog.
  • Har engagement og lysten til personlig og faglig udvikling på et højt specialiseret område.
  • Kan varetage opgaver inden for personlig pleje.
  • Kan skabe ro og overblik i pressede situationer.
  • Besidder gode kommunikative evner, og formår at inddrage borgeren.
  • Har evnen til at bruge sig selv i relationen til borgerne samt kollegaerne.
  • Har en anerkendende tilgang, og ser mulighed i hver borgers livsproces.
  • Trives med natarbejde.

Om Sønderparken:
Botilbuddet er et højt specialiseret botilbud med døgndækning. Vores botilbud med plads til 35 beboere retter sig fortrinsvist mod yngre mennesker, som på grund af svær psykisk sygdom ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. Sønderparkens tilbud er recoveryorienteret og arbejder ud fra en psykosocial rehabiliterende tilgang til beboerne. Vi lægger stor vægt på at beboerne opnår livskvalitet via mestring af eget liv og aktiv deltagelse i samfundet.

Sønderparken er at af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. SVO´s kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed. Samarbejdet foregår altid ud fra en oprigtig interesse for den enkelte borgers håb og drømme og med afsæt i det enkelte menneske som unikt. 

Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid. Der er tale om en fast stilling med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Som nattevagt er der mulighed for at arbejde 7 nattevagter i træk, og herefter 7 dage fri. Der er også mulighed for at arbejde dag/nat, hvor du vil være tilknyttet et nattevagtsteam samt bostøtteteam. 

Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning og CV sendes via linket senest d. 29. august 2023. Tiltrædelse hurtigst muligt, med senest tiltrædelse d. 1. oktober 2023. Vi afholder derfor løbende ansættelsessamtaler. 

Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Mette Brinch-Møller i uge 31+32 på¨tlf.: 2434 7426, og herefter er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Tanghus på tlf.: 3053 6314

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndergade 21, 8783 Hornsyld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/social-eller-sundhedsfaglig-nattevagt-soges-til-botilbuddet-sonderparken-specia/esw96d/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884601

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet