Socialpædagog til Børne og Unge Center Vejle Fjord

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Drømmer du om et ansvarsfuldt og spændende job, hvor du gør en forskel for anbragte børn og unges trivsel og udvikling? Og vil du være en del af et engageret team, som laver en behandlingsindsats af høj kvalitet? Så er det dig, vi har brug for.
 

 Om jobbet
Du bliver en del af et lille team med et højt fagligt niveau på en af vores døgnafdelinger.

De børn og unge, der anbringes på Børn og Unge Center Vejle Fjord har som regel behov for en længerevarende socialpædagogisk behandlingsindsats. Din opgave handler derfor i høj grad om at være nærværende, smitte med ro og varme, tilbyde regulerende aktiviteter samt tydelig og forudsigelig guidning af vores børn og unge.

Jobbet kræver, at du aldrig slipper rattet. Vi er et team, som tager ansvar og holder, hvad vi lover. Vi engagerer os i børnenes liv - både når det går godt, og når det går skidt. Vi er personlige i vores tilgang til børnene og sætter os selv i spil, så de har os at spejle sig i.

Du vil være med til at skabe et hjertevarmt hjem med en struktureret og genkendelig hverdag fuld af almindelige aktiviteter. I alle vores opgaver arbejder vi ud fra et fælles fagligt fundament, bestående af et formuleret menneskesyn, værdisæt og en teoretisk referenceramme. Det betyder konkret, at miljøet og kulturen på Børne og Unge Center Vejle Fjord er anerkendende, inddragende, mentaliseringsbaseret og ressourcefokuseret.

Din faglighed kommer dagligt i spil sammen med børnene, også i det tværfaglige samarbejde om børnene på personalemøde, behandlingskonferencer, statusmøder og i dagbogsnotater, så vi bevidst og reflekteret hjælper hinanden med at justere den pædagogiske retning, så den bedst muligt understøtter børnefællesskaberne og det enkelte barns trivsel og udvikling.

Stillingen er på op til 37 timer.

Vi forventer af dig:

  • At du har viden og erfaring med målgruppen
  • At du er anerkendende, empatisk og nærværende i mødet med børnene og familierne
  • At du kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • At du har mod på at arbejde aften, weekend og helligdage
  • At du har godt humør og let til smil
  • At du er god til skriftlig dokumentation
  • At du har kørekort
Vi tilbyder dig:
  • En mulighed for at sætte et stort aftryk i anbragte børn og unges liv
  • En mulighed for at støtte børn og forældre i en god varig relation
  • En velfungerende organisation i udvikling
  • Nærværende og engageret ledelse, som gør, hvad vi siger
  • Faglig sparring og en personalegruppe, der støtter og hjælper hinanden
  • Undervisning i grundlæggende pædagogiske principper, herunder kurser i mentalisering og konflikthåndtering
  • Ekstern og intern supervision af psykologer
  • Deltagelse i store begivenheder i børnenes liv, herunder skiferie og mærkedage
  • En organisation, der har fokus på høj faglighed og udvikling heraf
 Om os
Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende socialpædagogisk specialinstitution for børn og unge i alderen 4 – 23 år med socio-emotionelle vanskeligheder og/eller hjerneorganiske dysfunktioner.

På Børne og Unge Center Vejle Fjord er der 7 døgnafdelinger i Bredballe og Brejning med plads til 43 børn og unge, en intern skole – Solvejskolen med plads til 42 elever og et Samværshus, som tilbyder støttet eller overvåget samvær mellem anbragte børn og unge og deres forældre. Børne og Unge Center Vejle Fjord laver også ambulant familiebehandling i hjemmet samt støtte-, udslusnings- og efterværnsopgaver.

Børne og Unge Center Vejle Fjord har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.
 Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med SL.
Tiltrædelse hurtigst muligt
Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter.
 Ansøgningsfrist
Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette.
 Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Hermann Olsen (lille afdeling), mobil 21 26 48 37 eller Sus V. Jensen (stor afdeling), mobil 60 89 94 94.
Læs mere om Børne og Unge Center Vejle Fjord på www.bucvf.dk og her finder du en kort film om det at være døgnpædagog hos os 
 Straffe- og Børneattest
Vi indhenter straffeattest og offentlig børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2ad8e4eb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Solvej, 7120 Vejle Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2ad8e4eb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet